
| Historie: | |||||
| 1920- | 1930- | 1940- | 1950- | 1960- | |
| 1970- | 1980- | 1990- | 2000- | ||
|
Christianshavns Idræts Klub blev stiftet den 1. oktober 1921 af en flok
unge christianshavnere, der gik og legede med en bold på Christianshavns
vold. Den første afdeling, der så dagens lys, var fodboldafdelingen. Derefter kom: boksning, brydning, dameafdeling, håndbold og senest bordtennis-afdelingen.
Brydeafdelingen så dagens lys første gang den 24. februar 1924, da
Hoffmann-Møller stiftede afdelingen. For at få penge til en brydemadras
afholdte afdelingen et bal - pengene kom hjem og brydeaktiviteten kom i
gang. De første klubmestre blev kåret i 1928, og det blev Erik Thommasen, Oluf Nielsen, Emil Dalgreen, Carl Evald, Poul Jespersen, Gunnar Jensen, Svend Søderberg og Holger Poulsen.
|
|||||
| 1930- | |||||
|
I 1934 startede klubben sine berømte landsstævner. Ved første stævne
deltog 95 brydere fra 15 forskellige klubber. Disse stævner fortsatte
faktisk helt op til 1967. Årene var gode for klubben midt i trediverne og kampholdet bestod af så gode navne som Louis Wilhelmsen, Edwin Jensen, Frits Petersen, Robert Petersen, Georg Bødtker, Einar Lyderik, Hans Frederiksen og Hans Rasmussen. Hans Frederiksen fra dette hold opnåede i 1936 at blive den første C.I.K.´er der blev udtaget til OL, idet Hans deltog i Berlin. 1937 blev året, hvor vi fik den første danmarksmester, nemlig Einar Lyderik. Samme år kommer klubben på alles læber, da Cyril Mundelig udfører en fantastisk redningsdåd på sin arbejdsplads B&W, hvor han redder en arbejdskammerat fra at blive dræbt. Mundelig fik DIF´s ærestegn i guld for gerningen.
|
|||||
| 1940- | |||||
|
Efter krigens slutning var drengeafdelingen langsomt kommet i gang, og
det skulle senere vise sig, at det var den, der kom til at danne
fundamentet, til at C.I.K. kom helt til tops i dansk brydning.
|
|||||
| 1950- | |||||
|
I 1952 var det olympiade år og Østrand deltog. Det blev til 3 kampe, der
gav en sejr og to nederlag. I 1959 vinder klubben det københavnske holdmesterskab for 2. gang.
|
|||||
| 1960- | |||||
| Dette årti skal vise sig at blive rigtig
godt for CIK - der bliver vundet mange titler og klubben har igen en
deltager ved OL. I 1960 har CIK igen en deltager med til OL. Denne
gang var det Rudolf Pedersen som deltog i Rom. Vi får endvidere 3 danske
mestre ved Rudolf Pedersen, Allan Tørnstrøm og Preben Rasmussen. Klubben
genvinder det københavnske mesterskab. I 1962 får vi 3 danske mesterskaber ved Allan Tørnstrøm, Alex Bürger og Erik Roos. Endvidere gentager vi succesen med seks københavnske mesterskaber. Erik Roos deltager endvidere ved VM. 1963 bliver året hvor vi vinder det danske holdmesterskab for første gang. Herudover får vi 2 danske mestre ved Alex Bürger og Preben Rasmussen. Allan Tørnstrøm og Preben Rasmussen bliver begge københavnsmestre. Alex og Preben er begge på landsholdet mod Vesttyskland dette år. Erik Roos deltager ved VM mens Alex Bürger deltager ved NM. 1964 får klubben 2 danske mestre ved Leif Roos og Allan Tørnsstrøm - som også begge vinder KM. Leif Roos debuterer på landsholdet mod Østtyskland i fristil. Fire polske brydere hopper af, og i begyndelsen sørger Alex Bürger og Niels Sørensen for at de får husly. Det københavnske holdmesterskab vindes for 4. gang. I 1965 vinder klubben sit 2. danske holdmesterskab. Vi får en dansk mester ved Niels P. Jørgensen og 2 københavnske mestre. Det københavnske mesterskab genvindes. Året efter i 1966 genvinder vi det danske holdmesterskab samt det københavnske. Alex Bürger vinder DM og deltager ved NM for anden gang. I 1967 bliver hold-DM en skuffelse da det kun bliver til en 4. plads.
Dog får vi 2 individuelle DM ved Alex Bürger og Bernhard Esbensen. Alex
Bürger og Allan Tørnstrøm havde begge en stor sæson. De deltager begge
ved NM, hvor Allan bliver nr. 2 og Alex nr. 3. Allan bliver kåret som
bedste bryder ved 5 stævner men går desværre hen og brækker benet. Han
er på dette tidspunkt indstillet som nr. 1 af DAU til Danmarks OLympiske
komite. 1968 bliver året hvor vi igen har en med ved OL. Alex Bürger deltager i Mexico, men er uheldig under den forudgående træning med sin arm og kan ikke gøre sig gældende. Klubben får 2 danske mestre dette år ved Alex Bürger og Allan Tørnstrøm som begge deltager ved NM. Alex deltager også ved EM. I 1969 begynder der sig at vise brydetræthed hos de aktive. Det bliver dog til en danske mester ved Alex Bürger som også deltager ved EM.
|
|||||
| 1970- | |||||
| 1970 vinder Alex Bürger i 52 kg. DM senior
guld. 1971 vinder Erik Klitgård i 74 kg. og Allan Tørnstrøm i +100 kg 1975 vinder Allan Tørnstrøm i + 100 kg
|
|||||
| 1980- | |||||
| Efter nogle års mesterskabstørke får
klubben i 1983 igen en danske seniormester. Vern Sørensen vinder i 90 kg. 1984 vinder Jimmi Sørensen i 68 kg. 1985 genvinder Jimmi Sørensen titlen i 68 kg. 1986 vinder Kenneth Juel Nielsen i 68 kg.og Lars Rosborg Carlsen
vinder i 1987 vinder Niels Caspersen i 130 kg 1988 vinder Ole Jacobsen i 57 kg. 1989 vinder Niels Caspersen i 130 kg.
|
|||||
| 1990- | |||||
| 1995 vinder Tommy Jensen DM Senior i 48
kg. 1996 bliver et rigtigt godt år for CIK, idet klubben får 2 danske
seniormestre samt vinder det danske holdmesterskab. Klubben vinder for 4. gang det danske holdmesterskab. Det er 30 år siden at det sidst skete. Det blev et yderst spændende stævne hvor Niels Caspersen i sidste kamp ikke måtte tabe på fald. Niels formåede at undgå dette og derved var guldet hjemme. Vi vandt med kun et teknisk point - som må siges at være den mindst mulige margin...
|
|||||
| 2000- | |||||
| 2003 Vinder Morten Helt DM for senior i 66
kg. mens Anne Christensen vinder DM for kvinder i 55 kg. Anne Christensen vinder i 2004 igen DM for kvinder - denne gang i 63 kg. Line Frederiksen får en bronzemedalje i samme vægtklasse. 2005 vinder Morten Helt DM for senior og Anne Christensen genvinder titlen DM for kvinder i 63 kg. I 2006 vinder Arthur Vagapov sit første danske seniormesterskab.
Dette sker i 84 kg. klassen ved i finalen at besejre Thomas Lund fra BK
Thor. |
|||||
![]() |
|||||